april 17, 2019
fan Enrique Simonet*
Al jierren wenje ik yn Rome,
ha as Joad hjir altyd wolkom west
en kin my hâlde oan Gods wetten;
as de keizer sines krijt,
bin ik tefreden mei de rest.
Geregeld bin ’k nei Paulus setten;
twa jier lyn kaam hy yn Rome oan,
omdat er opkaam foar syn rjochten;
’k wie as fromme Joad benijd
nei wat er sei oer God syn Soan.
Mei ynmoed hearde ’k nei syn wurden:
dat Jesaja Kristus’ komst foarsein
hie, mar gjinien woe dêrnei hearre;
No waard ek syn boadskip mijd…
iksels bin troch syn dea ferslein.
’t Is stjerrend wier, hy is ûnthalze,
sa is Paulus troch syn Hear befrijd.
* Enrique Simonet (1866-1927)
Skilderij ‘Paulus ûnthalze’
april 16, 2019
van onbekend*
Het werk was moeizaam in het noorden
van schemering tot schemering,
toch was geen moeite haar teveel,
omdat het in dit land zo hoorde.
Er lagen zeven oude plannen,
rechtlijnigheid zoals dat ging,
dus kregen werklui elk hun deel,
om zich veelvuldig in te spannen.
Een nieuw plan moest geen einde kennen,
oneindigheid was het parool,
het was gericht op het geheel,
’t sprak voor zichzelf, toch moest het wennen.
Het schrift kwam moeizaam op de poster,
haar werk verving al lang de school,
zodat het dromen werd haar deel:
zij vloog naar ’t zuiden zonder rooster.
* Zonder titel